Partneren A/S overtager aktiemajoriteten i ProfilService A/S
Partneren A/S overtager aktiemajoriteten i ProfilService A/S efter Den Sociale Kapitalfond Invest.
Siden januar 2021 har Den Sociale Kapitalfond Invest været hovedaktionær i ProfilService, med tidligere adm. direktør Per Nielsen som bestyrelsesformand og syv ledende medarbejdere som en del af ejerkredsen. I den periode har vi sammen med mere end 500 dedikerede medarbejdere fordoblet både omsætning og bundlinje — og samtidig udbygget vores sociale indsats og styrket vores arbejde med ESG markant.
Det viser, at stærke økonomiske resultater og social ansvarlighed kan gå hånd i hånd.
“Vi er stolte af det parløb, vi har kørt med Den Sociale Kapitalfond Invest, og af det tætte og altid professionelle samarbejde med Lars Jannick Johansen og Mads Aaen.”
– Steen Meedom, administrerende direktør
Sammenlægningen med Partneren A/S giver ProfilService de rigtige forudsætninger for at fortsætte sin udvikling, og det sociale engagement videreføres under de nye ejere.
Vi fortsætter nu sammen med administrerende direktør Catja Winther og resten af Partnerens medarbejdere med at levere stabil kvalitet, sikre gode forhold for vores medarbejdere og bevise, at “Flere kan mere sammen” stadig holder.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Andre artikler
Ny treårige aftale Serviceoverenskomst
Ny treårig overenskomst sikrer bedre vilkår for servicebranchen. ProfilService. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F PSHR indgik den 3. marts 2025 en treårig aftale om fornyelse af Serviceoverenskomsten, som dækker medarbejdere beskæftiget i servicebranchen. Overenskomsten er fornyet inden for den økonomiske ramme på det private arbejdsmarked.
Når nogen tror på dig, kan alt forandre sig
ProfilService har et stærkt fokus på at inkludere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet og hjælpe dem med at opbygge et meningsfuldt og stabilt arbejdsliv. En af disse inspirerende historier kommer fra Kira, en fokusmedarbejder, der har overvundet personlige udfordringer og nu arbejder dedikeret hos ProfilService.